mandag den 20. august 2012

læringsmål


Undersøgende;
  1. Jeg vil undersøge lovgivningen på Filipinerne omkring anbrigelse/indskrivelse af børn på børnehjem og hjem generelt
motivation: for at opnå en større indsigt og forståelse af den Filipinske lovgivning på børne/uge området, samt reflektere over dennes sammenhæng med børne-menneske syn
metode: Jeg vil læse officielle lovskrifter omkring dette område, og undersøge organisationen af dette område på Filipinerne, yderligere vil jeg søge indsigt og forståelse igennem samtale og interview med personalet på Sapak Farm

  1. Jeg vil undersøge hvorledes drengene på Sapak Farm bliver placeret netop her.
Motivation: for at få større indsigt i den samfundsmæssige struktur, samt hvorledes Sapak farm som insstitution er placecret i denne, reflektere sammenhænge imellem disse
metode: jeg vil undersøge om jeg kan finde officielle retningslinier Sapak farm kan høre inde under, samt være spørgende og undrende i dialog med personalet, yderligere vil jeg lave et interview med Father Non og med de bedst engelsktalende drenge.

  1. Jeg vil søge at opnå en større forståelse af intitutionens måde at disciplinere drenge på.
Motivation: for at få en bedre forståelse/større indsigt i institutionens mål for arbejdet med drengene/drengenes ophold på Sapak farm
metode: jeg vil obervere, forholde mig undrende og dagligt være i dialog med personalet omkring metoder, aktiviteter ect.Yderligere vil jeg anvende interview med personalet og Father Non, samt spørge ind til drengenes oplevelser af hverdagen på Sapak Farm.

  1. jeg vil undersøge institutionens metoder og påvirkningen af religion på institutionen og hvordan denne eventuelt påvirker personalets interaktionsformer med drengene
motivation: for at opnå større forståelse af pædagogikken på institutionen, forestillinger og refleksioner over de anvendte metoder, dagligdagsrutiner, og få en større forståelse/indsigt i insitutionens anvendte logikker, børne- og læringssyn.
Metode: jeg vil obervere, forholde mig undrende og dagligt være i dialog med personalet omkring metoder, aktiviteter ect. Yderligere vil jeg anvende interview med personalet og Father Non, samt forholde mig undersøgende i mine dialoger med drengene.

konkrete;
  1. Jeg vil forsøge at gennemføre et musikprojekt med drengene på insitutionen, eventuelt lave noget rap-musik på drengenes sprog Cebuano, samt snakke med dem og kendte rap/hiphop musikere på Filipinerne
motivation: for at opnå et fælles tredje med drengene omkring musik, jeg har oberveret at mange af drengene lytter til rapmusik på mobiltelefoner, og tænker derfor at det kunne være et musisk-område vi kunne have fælles interesse for, derudover tænker jeg at det kan styrke mine relationer til drengene, vi vil kunne grine sammen og have det sjovt over det. Samtidig er det et ikke-akademisk og kreativt område som jeg ikke oplever der ellers bliver brugt energi på at udvikle drengenes kompetencer indenfor.
Metode: jeg vil søge kontakt med de drenge som lytter til rapmusik på mobiler, spørge ind og undre mig sammen med dem, snakke om teksterne og opfordre dem til at oversætte dem for mig, samt opfordre dem til at afprøve egne evner, dele dansk-rap og hiphop kultur med dem, og på den måde dele og opnå fælles tredje.

  1. Jeg vil i samarbejde med min kæreste morten (som er tømrer) og drengene selv, forsøge at gennemføre en 'renovation' af drengenes sovesale.
Motivation; for at lave noget sammen med drengene som har direkte relevans for dem, på den måde styrke vores relationer, opnå fælles tredje samt gennemføre et projekt i fællesskab med drengene hvor de oplever at blive taget alvorligt, at blive hørt om have medbestemmelse.
Metode; jeg har startet en indsamling på facebook for at få penge til at gennemføre projektet, og vil udstikke en række retningslinier (først penge til madrasser, herefter myggenet -når dette er gjort kan drengene bestemme hvad resten af pengene skal bruges til)-hvis nogle penge er i overskud kan vi eventuelt male sovesalene også, dette ønsker jeg at drengene vil være med til. Da jeg allerede har hørt flere af drengene udtrykke ønske om renovation af sovesalene og vigtigst myggenet og madrasser til alle, på den måde vil det også have længerevarende indflydelse på drenges livskvalitet da drengene ofte er syge med dengue-feber, som er en potentielt livstruende virus overført via myg.

  1. Jeg vil forsøge at få tilladelse til at tage nogle af drengene med udenfor Sapak Farm på en overnatningstur (hvis ikke dette, så en dagstur), for at tage på tur i bjergene som ligger omkring farmen, eller ud på en øde ø hvor jeg har fået fortalt at man kan tage ud og overnatte.
Motivation: at få drengene til at være 'eksperterne' og på den måde opnå et ligeværd med dem, som jeg ellers ikke oplever at de har, for at opbygge mine relationer med drengene og opnå at de er sig selv i mit selskab, da ejg lige nu oplever at de er meget tilbageholdende og høflige i mit selskab
metode; jeg vil spørge father non om denne mulighed, samt lade drengene være 'eksperter' og vise vej/føre an, forholde mig spørgende, undrende og på den måde opfordre drengene til at formulere sig om egne forestiller, viden og ekspertiser i Filipinsk natur.

Sapak Farm uddybende beskrivelse. (og samarbejde med Rise Above Foundation)


Starbeskrivelse.

I min udlandspraktik har jeg valgt at tage til Filipinerne. Praktik på Filipinerne bliver for de fleste orgainseret via Rise Above foundation. Det er min også blevet. Jeg var på forhånd blevet informeret om at jeg ville blive inlogeret hos en lokal familie, som andre studerende også havde boet hos, nogle hele deres praktik, andre kun i starten.
Jeg havde fået beskrivelsen af Sapak farm, at det var et hjem for ca. 90 drenge i alderen 3-17 år, at de gik på den lokale skole så det meste af det pædagogiske arbejde ville ligge eftermiddage og weekender, ligeledes at drengene her havde meget fritid i disse tidsrum.
Jeg havde fået at vide fra Rise above at der ville være en supervisor på stedet, som jeg nok ikke skulle forvente kritik fra, men om ikke andet kunne være min primære kontakt person som jeg kunne komme til og få svar på, om ikke alle så nogle af, mine spørgsmål fra.

Jeg blev kørt ud til mit praktiksted af Rise Above's leder Flemming samt en Filipinsk medarbejder Marie. (praksisbeskrivelse af ankomsten vedlægger jeg denne startbeskrivelse).
Ingen af de informationer jeg på forhånd var givvet har vist sig at holde stik; familien jeg skulle have boet hos var der ikke længere, så jeg indlogerede mig på et hostel.

Sapak Farm, første indtryk, pædagogik, sprog.
Som jeg har været på Sapak farm er jeg blevet mere og mere udrende over Rise Aboves rolle; det har været meget overraskende for medarbejderne at jeg skal være der i 6 mdr. De er glade for at jeg vil det, men siger alle at de ikke kender til Rise Above foundation, og ej heller har vidst at jeg skulle komme og være der i 6 mdr.
Lederen af Sapak Farm, Father Non kender ikke til Rise Above men godt til Flemming -da han før har placeret studerende på stedet. Det er nu blevet Father Non som er min supervisor, hvilket jeg finder som en stor udfordring da mit indtryk er at han ikke har egentligt indblik i drengenes hverdag og opholder sig i sit hus langt størtedelen af tiden. Han holder messe 1-2 gange dagligt, hvis ikke han er frisk til aftenmessen afholder en af de mange søstre på hjemmet denne.
Jeg har fået at vide at jeg kan snakke med en af underviserne i den kindergarten som er på stedet, og at "anna og mette" (de seneste studerende) var meget der og derfor brugte hende som en slags 'supervisor'. Jeg er bare ikke interesseret i primært at være i skolen på stedet, jeg har allerede været der flere gange i løbet af disse 10 dage, men det er ikke for at undervise at jeg er her, samtidig tænker jeg at det er et spændende perspektiv til senere for at undersøge børnesynet, det filipinske samfund og læringsforståelser også at deltage som obervatør og 'lærer' i denne del af Sapak farm (egentlig er skolen ikke en del af Sapak, men ligger blot på grunden, skolen hedder "mom Theresas learning center")
Jeg har fundet det rigtig svært at gennemskue mange af de logikker som er på stedet, og oplever at det er meget tidligt at kunne sige noget om pædagogikken og de metoder der anvendes i hverdagen, og har meget svært ved at få nogle svar omkring lærerenes uddannelse, samt hvem på stedet som er uddannet social worker (jeg var fra Rise Above informeret om, at der på alle filipinske institutioner arbejder en uddannet socialworker) jeg forestiller mig at det måske skyldes at denne intitution hører under den katolske kirke, og der derfor måske ikke er et krav fra regeringen på filipinerne om en ansat social worker, da drengene har deres hverdag med 'hus-moderen' Mom Katlyn og de mange søstre som oftest er at finde i Sapak farms kapel.

Jeg har undret mig meget over dette 'community-work' begreb som bruges ofte og meget på Sapak farm, men samtidig oplever jeg at det egentlig giver mening iforhold til institutionens opbygning, dette skyldes primært at jeg oplever Sapak Farm som et mini-community; der er store mure rundt om institutionen, ved indgangen et check-point med vagter (tidligere elever på Sapak farm, som er vendt tilbage, da jeg har spugt ind svarede den ene at det er fordi han ikke har kunne finde ud af det udenfor), drengene på ikke bevæge sig ud for området (pånær nogle få, som virker som de fagligt dygtigste og Father Nons yndligs), samtidig oplever jeg at der er en vis afstandtagen til det udenomliggende samfund iform af samtale omkring de unges ukrontollable fysiske omgang, stoffer, kriminalitet ect. Det virker på den måde som om at samfundet uden om Sapak Farm bliver gjort meget "farligt".
Jeg oplever det ikke som om der bruges fysisk afstraffelse på Sapak Farm, og har endnu ikke set nogle konflikter finde sted, hverken drengene imellem, eller mellem noget af personalet. Jeg oplever det som om det er katolisimen som fungere som disciplinerings metode.
De drenge jeg har haft mest kontakt med er nogle af dem som har været på Sapak Farm i kortest tid, og de ældste som snakker bedst engelsk. Jeg tænker at dette er meget naturligt, især i starten, da det er de drenge som har lettest ved at kommunikere med mig og omvendt.

lørdag den 18. august 2012

Startbeskrivelse, første del.

Sapak Farm er et drengehjem som pt. huser omkring 50 drenge i alderen 8-25 år.
Alle drengene går i skole på farmen, og bor der indtil de har taget deres eksamen. Eksamenen er i overensstemmelse med the Catholic Educational Association of the Philippines (CEAP) reglement, hvilket vil sige at drengene får en "lovlig" eksamen inden de forlader Sapak farm.

Drengenes hverdag er skemalagt;
mandag-fredag som følger:
05.00  stå op
05.15  morgengymnastik på den store basketball-bane
05.30 morgenbøn
05.40 "community-work"; drengene deles i forskellige grupper og tager sig af hhv. madlavning
          (først til staff'et, Father Non og hans familie, rengøring, oprydning, haven og omgivelserne
06.50 drengene spiser morgenmad
          (rengøring/oprydning efter denne)
08.00 messe
09.00 skole -drengene går i små klasser alt efter niveau, der er fra 5-12 klasse.
12.00 frokost, alle drengene laver frokost først til staffet, Father Non og familie, derefter til sig selv.
13.00 skole
18.00 bøn, rossary, bible-sharing (i kapellet)
19.30 aftensmad, alle drengene laver frokost først til staffet, Father Non og familie, derefter til sig selv.
20.00 studie-tid (lektier)
21.00 lyset slukkes og drengene skal sove

lørdag
05.30 stå op
          -morgengymnastik og morgenbøn
06.00 "community-work"
07.00 morgenmad
08.00 messe
09.30 "community-work"
10.00 "fritid"
12.00 frokost
13.00 afslaping "siesta"
14.00 "community-work"
15.00 "fritid"
18.00 bøn, biblesharing
19.00 aftensmad
21.30 sove

søndag
05.30 stå op
          -morgengymnastik og morgenbøn
06.00 "community-work"
07.00 morgenmad
08.00 messe
11.30/12.00 frokost
13.00 afslaping "siesta"
14.00 "community-work"
15.00 "fritid"
18.00 bøn, biblesharing
19.00 aftensmad
21.00 sove


               

fredag den 17. august 2012

Sapak Farm, første indtryk.

Sapak Farm.

-Da vi først ankom til Sapak Farm, eller Sapak (udtales; Sabag) havde jeg stadig den forestilling at jeg skulle ud til et børnehjem (i min forståelse et hjem for børn uden forældre), at de 70-90 børn jeg var informeret om opholdt sig der var mellem 3 og 17 år gamle, og at flere af dem havde levet som gadebørn i den forstand at de havde boet og levet på gaden, fra hånden til munden, tigget og således sikkert var mere eller mindre fejlernærede.

Denne forestilling blev hurtigt sat på prøve.

Vi ankom en søndag formiddag, omkring kl. 11, kørte igennem en stor grøn port og efterfølgende 'check-point' hvor 2 store drenge smilende løftede en stor gren ved hjælp af en snor så vores bil kunne passere. Vi kørte af en cementeret sti, imellem palmer og til højre en række bygninger, som vi senere hen fandt ud af er en privatskole, eget af Sapak (herfra vil jeg også senere komme med praksisbeskrivelser, observationer og overvejelser).
Der var helt stille på hele den store grund, og både Morten og jeg undrede os over hvor alle børnene mon var henne. Da vi trådte ud af bilen kunne vi høre en messende lyd, vi kiggede imod den og foran os var et lille kapel, med drenge sidende på stole, lærene bagerst, nonner og en gammel præst ved alteret, messende på Cebuano.

Vi gik stille derhen, og så snart de så os begyndte der hvisken blandt drengene, lærene og præsten stoppede sin messen, kiggede på os og sagde med et stort smil "Welcome visitors -sit down, sit down".
Vi satte os og kiggede nysgerrigt og lidt genert rundt. Kort efter sluttede messen og vi blev bedt oma t rejse os og præsentere os selv -af præsten, Father Non blev vi præsenteret som "the new Anna and Mette" (vi har senere fundet ud af at det var navnene på de tidligere studerende).

Vi fulgte efter messens afslutning og vores korte præsentation af os selv (vi er Morten og Simone, fra Danmark, vi skal være her i 6 mdr. og vi glæder os til at lære Jer at kende) fulgte vi drengene og staffet hen til en stor udendørs cementeret basket/gymnastikbane. Der blev banket på en stor stålbjælke (som på en gong-gong) og drengene satte sig hurtigt i rækker.
Father Non snakkede til dem på Cebuano og vi stod høflige og generte og kiggede rudnt på dem alle,  i kor sagde de "welcome visitiors" imens 3 kvinder sad på stole langs kanten og smilede til os.

Herefter rejste de sig op og begyndte at gå rundt, en af de ældre drenge kom hen til os da vi smilede til ham "hello, We're Simone and Morten, what is your name?" "Josef" svarede han. vi smilede alle lidt generte til hinanden, og spurgte derefter om han ville vise os rundt.
-Dét ville han gerne, og vi fik set hele farmen.
Efterfølgende gik vi hjem for at pakke vores ting ud på det hostel vi havde fundet (Compostela Guesthouse), om eftermidaggen vendte vi tilbage med 6 medbragte spil fra Danmark, den beskrivelse vil jeg lægge op senere ;-)










Denne Blog...

Denne blog er oprettet i forbindelse med mit praktikophold på Sapak farm, et drengehjem i den lille kystby Compostela på øen Cebu i Visayas-regionen, Philipinerne.

Jeg vil løbende nedskrive refleksioner, obervationer, oplevelser og praksisbeskrivelser ned i denne, og således bruge denne blog som refleksionsdokument for at øge min løbende læring igennem denne, noget anderledes, praktikperiode.

Idéen er at jeg selv vil have et dokument jeg senere hen kan vende tilbage til, læse og reflektere over, for at holde styr på tiden her -som på den ene side går uendelig hurtigt, på den anden uforståeligt langsomt. Derudover kan andre studerende som overvejer praktik på Philipinerne (Cebu) måske få gavn af og hjælp til valget, overvejelser inden og måske spejle sig i mine oplevelser under deres praktikophold.

-Jeg vil både skrive praktiske informationer om eksempelvis visa-forlængelser, billetter, det at bo i en lille by på Philipinerne og studierelevante overvejelser iform af læring, praksisbeskrivelser ect. (som tidligere beskrevet)