Sapak Farm, første indtryk.

Sapak Farm.

-Da vi først ankom til Sapak Farm, eller Sapak (udtales; Sabag) havde jeg stadig den forestilling at jeg skulle ud til et børnehjem (i min forståelse et hjem for børn uden forældre), at de 70-90 børn jeg var informeret om opholdt sig der var mellem 3 og 17 år gamle, og at flere af dem havde levet som gadebørn i den forstand at de havde boet og levet på gaden, fra hånden til munden, tigget og således sikkert var mere eller mindre fejlernærede.

Denne forestilling blev hurtigt sat på prøve.

Vi ankom en søndag formiddag, omkring kl. 11, kørte igennem en stor grøn port og efterfølgende 'check-point' hvor 2 store drenge smilende løftede en stor gren ved hjælp af en snor så vores bil kunne passere. Vi kørte af en cementeret sti, imellem palmer og til højre en række bygninger, som vi senere hen fandt ud af er en privatskole, eget af Sapak (herfra vil jeg også senere komme med praksisbeskrivelser, observationer og overvejelser).
Der var helt stille på hele den store grund, og både Morten og jeg undrede os over hvor alle børnene mon var henne. Da vi trådte ud af bilen kunne vi høre en messende lyd, vi kiggede imod den og foran os var et lille kapel, med drenge sidende på stole, lærene bagerst, nonner og en gammel præst ved alteret, messende på Cebuano.

Vi gik stille derhen, og så snart de så os begyndte der hvisken blandt drengene, lærene og præsten stoppede sin messen, kiggede på os og sagde med et stort smil "Welcome visitors -sit down, sit down".
Vi satte os og kiggede nysgerrigt og lidt genert rundt. Kort efter sluttede messen og vi blev bedt oma t rejse os og præsentere os selv -af præsten, Father Non blev vi præsenteret som "the new Anna and Mette" (vi har senere fundet ud af at det var navnene på de tidligere studerende).

Vi fulgte efter messens afslutning og vores korte præsentation af os selv (vi er Morten og Simone, fra Danmark, vi skal være her i 6 mdr. og vi glæder os til at lære Jer at kende) fulgte vi drengene og staffet hen til en stor udendørs cementeret basket/gymnastikbane. Der blev banket på en stor stålbjælke (som på en gong-gong) og drengene satte sig hurtigt i rækker.
Father Non snakkede til dem på Cebuano og vi stod høflige og generte og kiggede rudnt på dem alle,  i kor sagde de "welcome visitiors" imens 3 kvinder sad på stole langs kanten og smilede til os.

Herefter rejste de sig op og begyndte at gå rundt, en af de ældre drenge kom hen til os da vi smilede til ham "hello, We're Simone and Morten, what is your name?" "Josef" svarede han. vi smilede alle lidt generte til hinanden, og spurgte derefter om han ville vise os rundt.
-Dét ville han gerne, og vi fik set hele farmen.
Efterfølgende gik vi hjem for at pakke vores ting ud på det hostel vi havde fundet (Compostela Guesthouse), om eftermidaggen vendte vi tilbage med 6 medbragte spil fra Danmark, den beskrivelse vil jeg lægge op senere ;-)