Starbeskrivelse.
I min udlandspraktik har jeg valgt at tage til Filipinerne. Praktik på Filipinerne bliver for de fleste orgainseret via Rise Above foundation. Det er min også blevet. Jeg var på forhånd blevet informeret om at jeg ville blive inlogeret hos en lokal familie, som andre studerende også havde boet hos, nogle hele deres praktik, andre kun i starten.
Jeg havde fået beskrivelsen af Sapak farm, at det var et hjem for ca. 90 drenge i alderen 3-17 år, at de gik på den lokale skole så det meste af det pædagogiske arbejde ville ligge eftermiddage og weekender, ligeledes at drengene her havde meget fritid i disse tidsrum.
Jeg havde fået at vide fra Rise above at der ville være en supervisor på stedet, som jeg nok ikke skulle forvente kritik fra, men om ikke andet kunne være min primære kontakt person som jeg kunne komme til og få svar på, om ikke alle så nogle af, mine spørgsmål fra.
Jeg blev kørt ud til mit praktiksted af Rise Above's leder Flemming samt en Filipinsk medarbejder Marie. (praksisbeskrivelse af ankomsten vedlægger jeg denne startbeskrivelse).
Ingen af de informationer jeg på forhånd var givvet har vist sig at holde stik; familien jeg skulle have boet hos var der ikke længere, så jeg indlogerede mig på et hostel.
Sapak Farm, første indtryk, pædagogik, sprog.
Som jeg har været på Sapak farm er jeg blevet mere og mere udrende over Rise Aboves rolle; det har været meget overraskende for medarbejderne at jeg skal være der i 6 mdr. De er glade for at jeg vil det, men siger alle at de ikke kender til Rise Above foundation, og ej heller har vidst at jeg skulle komme og være der i 6 mdr.
Lederen af Sapak Farm, Father Non kender ikke til Rise Above men godt til Flemming -da han før har placeret studerende på stedet. Det er nu blevet Father Non som er min supervisor, hvilket jeg finder som en stor udfordring da mit indtryk er at han ikke har egentligt indblik i drengenes hverdag og opholder sig i sit hus langt størtedelen af tiden. Han holder messe 1-2 gange dagligt, hvis ikke han er frisk til aftenmessen afholder en af de mange søstre på hjemmet denne.
Jeg har fået at vide at jeg kan snakke med en af underviserne i den kindergarten som er på stedet, og at "anna og mette" (de seneste studerende) var meget der og derfor brugte hende som en slags 'supervisor'. Jeg er bare ikke interesseret i primært at være i skolen på stedet, jeg har allerede været der flere gange i løbet af disse 10 dage, men det er ikke for at undervise at jeg er her, samtidig tænker jeg at det er et spændende perspektiv til senere for at undersøge børnesynet, det filipinske samfund og læringsforståelser også at deltage som obervatør og 'lærer' i denne del af Sapak farm (egentlig er skolen ikke en del af Sapak, men ligger blot på grunden, skolen hedder "mom Theresas learning center")
Jeg har fundet det rigtig svært at gennemskue mange af de logikker som er på stedet, og oplever at det er meget tidligt at kunne sige noget om pædagogikken og de metoder der anvendes i hverdagen, og har meget svært ved at få nogle svar omkring lærerenes uddannelse, samt hvem på stedet som er uddannet social worker (jeg var fra Rise Above informeret om, at der på alle filipinske institutioner arbejder en uddannet socialworker) jeg forestiller mig at det måske skyldes at denne intitution hører under den katolske kirke, og der derfor måske ikke er et krav fra regeringen på filipinerne om en ansat social worker, da drengene har deres hverdag med 'hus-moderen' Mom Katlyn og de mange søstre som oftest er at finde i Sapak farms kapel.
Jeg har undret mig meget over dette 'community-work' begreb som bruges ofte og meget på Sapak farm, men samtidig oplever jeg at det egentlig giver mening iforhold til institutionens opbygning, dette skyldes primært at jeg oplever Sapak Farm som et mini-community; der er store mure rundt om institutionen, ved indgangen et check-point med vagter (tidligere elever på Sapak farm, som er vendt tilbage, da jeg har spugt ind svarede den ene at det er fordi han ikke har kunne finde ud af det udenfor), drengene på ikke bevæge sig ud for området (pånær nogle få, som virker som de fagligt dygtigste og Father Nons yndligs), samtidig oplever jeg at der er en vis afstandtagen til det udenomliggende samfund iform af samtale omkring de unges ukrontollable fysiske omgang, stoffer, kriminalitet ect. Det virker på den måde som om at samfundet uden om Sapak Farm bliver gjort meget "farligt".
Jeg oplever det ikke som om der bruges fysisk afstraffelse på Sapak Farm, og har endnu ikke set nogle konflikter finde sted, hverken drengene imellem, eller mellem noget af personalet. Jeg oplever det som om det er katolisimen som fungere som disciplinerings metode.
De drenge jeg har haft mest kontakt med er nogle af dem som har været på Sapak Farm i kortest tid, og de ældste som snakker bedst engelsk. Jeg tænker at dette er meget naturligt, især i starten, da det er de drenge som har lettest ved at kommunikere med mig og omvendt.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar